Amo Brasil – Love Brazil – Elsker Brasilien

PORTUGUÊS:

Agora falta um mês antes de eu voltar para Dinamarca. Meus ótimos dias como uma intercambista. Vou voltar para família, amigos, escola e as tradições dinamarquesa. Não existe nada mais importante comparado com a minha família biológica, minhas amizades boas e claro que eu estou muito animada para me encontrar com eles. Eu tenho certeza que o meu primeiro momento na Dinamarca vai ser muito legal. Tenho medo que depois de me acostumar lá de novo eu vou ficar com muitas saudades do Brasil. Estou falando sério.

Meus primeiros messes aqui eu imaginei como seria voltar para meu país depois uma viagem de um ano. Que bacana um dia poder falar eu consegui”.

Mesmo depois de nove messes aqui no Brasil algumas pensei assim, mas agora estou pensando diferente.

Demorei muito tempo para fazer amizades boas. Meus períodos mais sociais foram depois do natal, com certeza. Eu cheguei “aberta” e com um sorriso grande e feliz. Eu fiz o possível para mostrar a melhor de mim/Clara. Eu nunca vou me arrepender disso. Talvez eu estava tranquila demais quando eu vim para o Brasil e achava que fazer amizades seria mais fácil e não iria demorar muito. Eu estava pensando muito errado kkk.

Na Dinamarca, as pessoas me falaram sobre de tudo que eu precisaria tomar cuidado durante meu intercâmbio. Como é muito importante nunca fazer nada errado. Também sobre coisas perigosas e como o país é muito desorganizado. Eu quase não sabia nada sobre Brasil antes de vir para cá, mas quando eu pensava eu só imaginava tipo Copa Cabana, clima quente e biquínis muito pequenininhos.

Eu estava muito preocupada no início do meu intercâmbio. Eu não gostava de ficar andando sozinha na cidade e eu não queria pegar o ônibus. Meu português melhorou e eu consegui me comunicar com outras pessoas, então eu fiquei mais tranquila e eu comecei fazer muitas coisas que eu nunca fiz antes. Talvez soe infantil, mas eu não gostava de andar de ônibus, por exemplo, mas não tem como comparar o sistema da Dinamarca com o daqui, serio. Felizmente eu aprendi e agora eu quase não tenho medo kkk, e até agora nada ruim aconteceu. Eu vou de ônibus da minha escola até minha casa todos os dias. Eu ainda prefiro guardar meu celular dentro minha bolsa e não gosto de mostrar dinheiro em alguns lugares. Coisas ruins acontecem em Belo Horizonte (onde eu estou morando) e geralmente aqui no Brasil, mas felizmente tem MUITAS outras coisas boas e bonitas também.

Uma coisa que eu estava pensando era como vai ser voltar para minha casa. Como eu vou explicar para minha família e meus amigos sobre minhas experiências e sobre a cultura Brasileira etc. Claro que ninguém lá vai entender 100% porque eles nunca viveram aqui no Brasil. Eles também não precisarão entender de tudo – fui eu que fiz o intercâmbio. Brasil já fez uma grande parte da minha vida e eu quero muito que minha família também venha conhecer.

Eu mudei como pensar e minha visão em geral mudou bastante. Eu acho que eu ainda não estou entendendo como este ano me mudou totalmente. Talvez um dia eu vá entender.

O fato é que essa grande e bacana viagem terá um final. Realmente eu queria continuar minha vida aqui. Queria parar meu relógio – viver e aproveitar mais que o possível. Meu voo vai ser o dia sete de julho e não tenho como mudá-lo. Pelo menos eu vou voltar para as pessoas que eu mais adoro.

Eu queria que todo mundo tivesse a oportunidade de fazer intercâmbio.

Eu acho que o meu melhor conselho vai ser: Nunca perca a oportunidade para conhecer o mundo.

A vida é inacreditável igual ao um intercâmbio!

WE GOTTA ENJOY LIFE GUYS

ENGLISH:

I now have one month left of my exchange year in Brazil. I’m soon going back to family, friends, school and Danish traditions. There’s nothing more important to me than my long-life friendships and my biological family, who I’m of course looking so much forward to see again. I’m sure that my first times back in Denmark will be fun! But I also fear that after awhile, when I’ve gotten used to everything back home again, I’m going to miss my life in Brazil very much.

During my first months here I often tried to imagine how going back to my home country after travelling for a whole year would feel like, how amazing it would be getting to that day where I would finally be able to say “I really did it!!”.

Even after more than nine months in Brazil I still think about that day, but like with so many other things, my perspective has changed.

Building good friendships here took time, and my best time socially has definitely been after Christmas. I arrived with an open mind and a big, happy smile. I tried my very best to give other people the greatest impression of me. Of course I’ll never regret that. But maybe I was being a little naive before I arrived, I thought that making friends would be easy and not take very long. I found out that I was VERY wrong about that one, haha.

In Denmark I was told all the things I should be careful of during my exchange year, and how important it was to never be taking chances that would lead to negative experiences. People always talked about all the bad things that happen in Brazil and warned me about all the possible scenarios where I could be in danger. At that moment I barely knew anything about Brazil, and my thoughts about the country mostly consisted of tings such as Copa Cabana beach, the sunny weather and really small bikinis.

If I should say it myself, I was kind of a security freak when I first came. I didn’t like walking around the city on my own and taking the bus was just too overwhelming. I was good at always listening to myself and taking one step at a time. I learned a lot from that – maybe it was because I never gave up. I got better at speaking the language, and it became easier to communicate with other people. Which automatically made me feel much more safe and I suddenly started doing things that I wouldn’t have done before. Being scared of taking the bus may sound very naive, but there’s absolutely no way to compare the Danish system with the Brazilian.

Luckily I overcame my bus fear(haha). Now I’m taking the bus home from school every day, and I have yet to experience anything uncomfortable. I do still prefer keeping my phone and my money in the bag. I still think that there’s no reason to take chances like that.

Many bad things are happening in Belo Horizonte where I’m living and generally in Brazil, but on the happier side there are SO many beautiful and taught full things in this country as well.

One thing I’ve been thinking a lot about lately is how it’s going to feel being back home again. How I will tell my family and friends about all of my experiences with the Brazilian culture. Of course no one will fully understand how it really is living here and how it all works, and I don’t expect them to either. All I’m saying is I think that it’s going to be very hard, there are so many things I want them to understand about my life here which has become such a big part of who I am.

I have changed my way if thinking and I have definitely gotten a much wider perspective. I’m not even sure that I have really understood how much living here has changed me. I probably will one day.

The fact that this long and indescribable journey is coming to and end, no matter how much I want to just stop time and keep living my Brazilian life, is heart breaking. My flight is headed to Denmark on July 7th and there’s nothing I can change about that. But I know that I’m going back to the people I love the most, and I’m excited for that.

I wish everyone got the opportunity to be an exchange student.

The best advice I can give anyone will always be: Never ever skip the chance to go out and explore the world.

Life is unbelievable and so is exchange.

WE GOTTA ENJOY LIFE GUYS

DANSK:

Jeg har en måned tilbage i Brasilien som udvekslingsstudent. Vender tilbage til familie, venner, skole og danske traditioner. Der er ikke noget så vigtigt som stærke venskaber og min biologiske familie, og jeg glæder mig selvfølgelig til at se dem igen, helt vildt. Jeg er sikker på, at min første tid i Danmark, bliver fed – jeg frygter dog, at jeg efterfølgende kommer til at dø af saudades(et udtryk for savn), det vil jeg ærligt indrømme.

I de første måneder her, forestillede jeg mig, hvordan det mon ville føles at vende tilbage til sit hjemland, efter at have været rejsende i et år. Med over ni måneder i Brasilien kan tanken stadig komme, men det er bare ikke det samme mere. Det tog tid for mig at finde betydningsfulde venner, og mine mest sociale tider har helt sikkert været efter jul. Jeg ankom åbensindet og smilende, og jeg gjorde hvad jeg kunne, for at give folk det bedst mulige indtryk af mig. Det vil jeg aldrig fortryde. Måske var det naivt tænkt, men inden jeg kom, troede jeg faktisk at det at finde venner ville gå nemt og hurtigt. DER tog jeg fejl, haha.

I Danmark blev jeg fortalt, om alt det man skal passe på, hvor vigtigt det er, aldrig at tage chancer i en negativ retning og folk snakkede om Brasiliens svagheder, og advarede mig mod alle mulige ubehagelige scenarier. Dengang kendte jeg jo heller ikke til Brasilien, og to be honest, så var det eneste jeg forestillede mig, ting som Copa Cabana, varmt klima og meget små bikinier. Jeg var altså derfor ret sikkerhedsfreaket i starten, hvis jeg selv skal sige det, og jeg brød mig egentlig ikke ret meget om at gå alene rundt i byen, og at tage bussen var helt uoverskueligt. Jeg lyttede til mig selv, og tog alle skridt i det tempo jeg havde brug for. Det har jeg lært meget af. Da jeg blev bedre til sproget, og kunne kommunikere med andre mennesker, blev jeg automatisk mere tryg, og jeg kunne lige pludselig gøre så mange ting, som jeg aldrig ville have gjort inden. Det lyder måske lidt naivt, sådan at være bange for at tage bussen for eksempel, men vi kan simpelthen ikke sammenligne det trygge danske system, med det der er her. Jeg kom heldigvis relativt hurtigt over min busfrygt (hehe) Jeg tager bussen hjem fra skole hver dag, og indtil videre, har jeg ikke oplevet noget generende. Dog holder jeg altid telefonen i tasken, og sørger for, at jeg ikke flagrer med større pengesedler. Der er ingen grund til at lege med ilden.

Der sker rigtig meget barskt i Belo Horizonte, hvor jeg bor, og generelt i Brasilien, men heldigvis er der også så meget smukt og lærerigt.

En ting jeg også har overvejet, er hvordan det bliver at komme hjem, og forsøge at fortælle venner og familie om mine oplevelser, den brasilianske kultur osv., for selvfølgelig kan de ikke sætte sig 100 procent ind i, hvordan det er at bo her, og hvordan det hele virkelig fungerer. Det forlanger jeg heller ikke, på ingen måde, men jeg tror, at det bliver svært for folk at forstå, hvor meget det her år har ændret min tankegang, og hvordan jeg nu generelt ser på livet og vores store verden. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg selv har forstået, hvor meget Brasilien har gjort ved mig, men det finder jeg nok ud af en dag.

Fakta er, at denne her lange rejse en dag har sin ende, og ligegyldigt, hvor meget jeg har lyst til at fortsætte mit liv her, stoppe tiden, så kan jeg altså ikke ændre på, at mit fly letter den 7. juli.

Jeg ville ønske, at alle kunne få muligheden for at komme på et års udveksling. Jeg tror, et af mine bedre livsråd er: Aldrig forspild chancen for at komme ud og opleve verden.

Livet er utroligt, og ligeså er udveksling.

WE GOTTA ENJOY LIFE GUYS

 

AMAZONIAAAAAAAAA IN MY HEART

Kære alle

Jeg vil nu fortælle om nogle af de mest oplevelsesrige og smukkeste dage i mit liv, som jeg tilbragte i Amazonas. Jeg rejste den 9. april og ankom til Belo Horizonte den 18., efter at have fløjet over natten. Det var ikke med min gode vilje at rejse fra så magisk et sted, og slet ikke let at tage afsked med så mange venner. Amazonasturen er den sidste store tur, og hvem ved derfor, om jeg nogensinde vil se nogle af disse mennesker igen? På turen var vi omkring 73 udvekslingsstudenter, og selvfølgelig danner man ikke et ”best friend forhold” til alle, men set fra oven er alle venner med alle, for vi har så meget tilfælles. Der er jo også dem man bare klinger med, og det er så fedt.

Den første dag oplevede vi Amazonas hovedstad, og efterfølgende boede vi på både, og sejlede rundt på amazonasfloden. Efter disse dage, er jeg blevet SÅ vild med at sejle. Vi var opdelt på tre forskellige både, og udover de tre både, var der ”restauranten”, hvor vi spiste. Vi sov i hængekøjer, og selvom, at man måske ikke lige skulle tro det, så var det faktisk helt vidunderligt. En enkelt nat hængte vi hængekøjerne op midt i junglen – det var bestemt en oplevelse. Jeg sov overraskende godt.

I løbet af de ni dage oplevede vi så meget spændende. Vi svømmede flere gange med lyserøde delfiner, og en dag, hvor vi sejlede i kanoer, spottede Vibeke og jeg en svømmende delfin få meter fra os. Der er så meget liv ved Amazonasfloden.

Jeg holdt det sødeste dovendyr, en (baby) alligator OG en femmeterlang, kæmpe kvælerslange. Alligatorerne bliver op til seks-syv meter lange, hvilket jo er viiiiiildt. Vi fiskede efter piratfisk, besøgte en lille lokal landsby og alt muligt andet interessant. Naturen i sig selv var én vild oplevelse. Det er så sindssygt at blive taget til et sted, der minder en om en helt anden verden. Kulturen der er anderledes, mere rolig og afslappende. Folk er mere nærværende, og ligeledes var vi udviklingsstudenter – det havde bestemt sammenhæng med, at vi hverken havde 3G eller WIFI på floden. Sørgeligt, at det er det der skal til, synes jeg, men heldigvis er jeg sikker på, at vi (næsten) alle sammen lærte noget af det.

Vi havde det så hyggeligt med at snakke, læse, være kreative, solede, byttede pins, skrev på hinandens flag, hørte skøn musik og bare nød det smukke sted, hvor vi befandt os.

Desværre blev jeg syg på anden dagen, og eftersom, at jeg bare blev værre og værre, sejlede vi om natten med en mindre og hurtigere båd til Manaus, som er hovedstaden i staten Amazonas, hvor jeg kom på hospitalet for at blive tjekket. Heldigvis var den kære Vibeke med mig, hvilket var en KÆMPE hjælp, for aldrig nogensinde har jeg været så ramt før. Jeg fik taget en blodprøve, samt fik lagt drop og væske ind i åren, hvorefter jeg hurtigt følte mig bedre tilpas. Det viste sig, at jeg enten havde spist eller drukket noget, som gav mig en slem bakterie. Den medicin jeg blev rådet til at tage dagene efter, hjalp meget, men der gik et par dage, før jeg kom helt på toppen igen, hvilket lægen også havde forudset. Nu er jeg igen fit for fight, og jeg er bare super glad for så mange der hjalp mig – Jeg følte mig i rigtig gode hænder.

I dag er jeg kommet hjem fra en skøn storbyferie med min herlige “familie”. En by som denne, med omkring 20 millioner indbyggere, er bestemt en kontrast til det fredelige Amazonas.

Det var helt vidunderligt at tage billeder i Amazonas, og jeg vil selvfølgelig poste en masse nedenfor.

Kys fra kluk!

 

IMG_9586

IMG_7620

IMG_7721

IMG_7607

IMG_8340

 

IMG_7933

IMG_7939

IMG_8189

IMG_8100

IMG_8317

IMG_7901

IMG_8284

IMG_8601

IMG_9028

IMG_8914

IMG_8745

IMG_9048

IMG_8910

IMG_8540
Jette og Claus: kun mig der taenker Frankrig, haha?

IMG_8987

IMG_7787

IMG_8777

IMG_7757

IMG_7725
Enter a caption

IMG_8117

IMG_8257

IMG_7861IMG_7953

IMG_7930

IMG_8725IMG_7832

IMG_9028

IMG_8929

IMG_8233

IMG_8112

IMG_7928

IMG_9392

IMG_9007
How cuteeeee
IMG_9010
Enter a caption

IMG_9090

 

IMG_8552

IMG_9215

IMG_9033

IMG_9102

IMG_8346

IMG_9151

IMG_9601

IMG_8822

IMG_9494

IMG_9514

IMG_9219

IMG_9227
Det var jo saa hyggeligt

IMG_9226

IMG_7858

IMG_7965
Herlige danskere
IMG_8020
Reeeee

IMG_9177

IMG_8527

IMG_8550

IMG_9082

IMG_9235

IMG_9291

IMG_9545
4everrrrrr
IMG_7898
Saa venlige. Moren er femten aar gammel, og venter sit andet barn 

 

IMG_7879

IMG_8721

IMG_8892

IMG_8982

IMG_9406

IMG_9203

IMG_9344

IMG_9360

IMG_9476

IMG_9199

IMG_9242

IMG_9458

IMG_9464

IMG_9500

IMG_9522

IMG_7616

IMG_9561

IMG_9215

– VILDESTE, SMUKKESTE, mest MAGISKE sted

 

Life

Hej alle!

Jeg har det rigtig godt, og nyder mine sidste måneder i Brasilien som udvekslingsstudent. Jeg har ikke skrevet så meget om familieskift, skole og mit hverdagsliv, men mest om mine større oplevelser.
Jeg er heldig at have rejst meget rundt i landet, og sammenlignet med den tid jeg har været i Brasilien, så har jeg oplevet og set utroligt meget. Det giver et helt andet helhedsindtryk af et land, når man rejser rundt og oplever kulturen, det har jeg virkelig bemærket.

Selvom at jeg har brugt meget tid på at rejse, så er det langt fra hver dag, der bliver brugt på strand, solbadning og Rio de Janeiro.
Jeg går på skolen ”Colégio Santa Maria” , som er katolsk. Jeg er tilknyttet en klasse, som svarer til sidste år af High School. Alt undervisning foregår på portugisisk, selv engelskundervisningen, hvilket jeg er meget modstander af… Hvordan skal de nogensinde lære sproget i et nogenlunde niveau, uden at øve sig i at kommunikere?

Hver dag står jeg op ved sekstiden, og tager afsted iført min kære skoleuniform. Jeg bliver enten kørt til skole af min nuværende værtsmor, -far eller moren fra min første familie. Skolen starter 7:10, vi har en 20-minutters pause til middag og morgentimerne slutter 12:30. To dage om ugen er der også eftermiddagsundervisning, hvor der normalt er prøver på programmet. Jeg er sjældent med til eftermiddagsundervisning, selvfølgelig med den fulde opbakning fra familie osv. Selvom at jeg forstår og taler portugisisk meget bedre i dag, så er prøverne og undervisningen generelt svær at følge med i. Det er derfor så fedt, når jeg er i skole, sidder i undervisningen, og opdager, at jeg virkelig forstår mere og mere for hver dag der går. Det er sjældent, at jeg ikke forstår, når jeg taler med de andre elever, med familien osv., men undervisningen kan være kompliceret.
Der er selvfølgelig fag, der er nemmere at forstå end andre.

Heldigvis har jeg med tiden fået nogle gode venskaber, og derfor er jeg blevet meget(!!) gladere for at gå i skole. Venskaber er helt sikkert noget af det aller-aller-allervigtigste.

Efter skole tager jeg bussen hjem. Det troede jeg ellers aldrig, at jeg skulle lære, for da jeg kom, var jeg ret skræmt for det. Sikkerheden her er desværre ikke som i Danmark!!

En pige kommenterede i går, om jeg slet ikke talte portugisisk inden jeg tog afsted, og svarede jo ærligt, at jeg kun kendte til ordene ”godmoren” og ”tak”. ”Jamen, du taler jo flydende allerede!” udbrød hun. Det blev jeg bare så glad for, for wow, det var virkelig som at blive født på ny da jeg ankom for otte måneder siden. Ja, jeg taler og forstår godt, men 100 procent flydende, det er jeg altså ikke endnu.

Jeg bor hos min tredje og sidste familie, og her går det godt. Jeg bor i det fedeste område, går til alt, og dermed lærer jeg byen rigtig godt at kende. Lige nedenfor denne her super fancy lejlighed jeg bor i (det er noget af en oplevelse, kan jeg fortælle), er der fyldt med barrer, restauranter og herligt humør. Hver dag strømmer folk til, for at nyde aftenstimernen- selv på en mandag er der normalt proppet. De forstår at nyde livet. Når jeg engang flytter tilbage til Brasilien, vil jeg enten bo i mit nuværende kvarter, eller i et andet område, som hedder ”Belvedere”, hvor der er aaaalt for fedt at løbe.

Hver dag tager jeg til sportsklubben, hvor jeg går til spinning, zumba, HIT og løbetræner. Jeg er så glad for at komme der, og jeg kommer uden tvivl til at savne det rigtig meget.

I går besøgte jeg min tidligere familie efter skole, hvor vi sammen spiste frokost og senere tog vi alle i Minas Tênis Club. Jeg var til spinning med moren, og senere zumba. På lørdag rejser jeg til Amazonas i selskab med andre udvekslingsstudenter. Det bliver så godt, og nøj, hvor jeg glæder mig til at opleve junglen. Vi skal bo på en båd, og sove i hængekøjer – det er jo for fedt. Vi rejser i 10 dage, og efterfølgende rejser jeg med min familie til São Paulo i nogle dage. Det bliver noget af en kontrast at rejse fra et primitivt jungleliv, til en storby med omkring 20 millioner!

Jeg tænker i øjeblikket en del over, hvordan det nu skal blive at komme hjem igen. Jeg ser jo selvfølgelig rigtig meget frem til at se alle igen, men jeg ved jo godt, at lige så snart, at jeg ankommer i Aalborg lufthavn, så er mit exchange year slut, og hvem ved hvornår jeg har muligheden for at vende tilabage igen?

Jeg lever, og har det fedt.

 

Knus og kram

 

 

CURITIBA og FOZ DO IGUAÇU

I februar rejste jeg til den sydlige del af Brasilien, hvor jeg besøgte byen Curitiba og Foz do Iguaçu. Jeg var så heldig at bo hos familien til Bruna, som er udvekslingsstudent i min klub hjemme i Danmark. Hun boede fire måneder hos min familie, og heldigvis, når jeg at se hende inden, at hun rejser tilbage til Brasilien! Det var sådan en rar familie at være sammen med, og jeg er så taknemmelig for, hvordan de åbnede sit hjem for mig i de uger jeg boede hos dem.

Allerede dagen efter, at jeg kom hjem fra min rejse til nordøst, fløj jeg til Curitiba, og blev modtaget af familien bestående af moren Valeria, faren Claudinei og deres søn. Udvekslingsstudenten som bor hos dem, var der også– han er fra Taiwan.

Byen er fuld af kultur og historie, det synes jeg var meget interessant. Det hele ligner en del på Europa, i hvert fald i forhold til andre steder i Brasilien. En smule køligere er det, og specielt i vinterårstiden skiller klimaet sig ud fra de andre områder i landet. Der gror faktisk også grantræer, og det har jeg ellers aldrig set i Brasilien før.

Alle de mennesker jeg lærte at kende i Curitiba, var både søde og rare, varme og hjælpsomme, men det er rigtigt, at måden at kommunikere på er lidt anderledes end i Belo Horizonte for eksempel. Det er sjovt at opleve den forskel i samme land. Folket er mere ”lukkede”, end hvad man normalt oplever, men personligt har jeg intet imod det. Sommetider kommer den anden form nemlig til at virke en smule overfladisk.

I Curitiba så jeg tæt på alt, hvad der er at se, men på en ikke-turistet facon, hvilket var fedt. Familien var super god til at give mig et indblik i, hvordan det er at leve i byen, og jeg oplevede så meget forskelligt.

Familien tog mig med til fødselsdage, og jeg lærte både at kende deres venner og familie. Jeg var med moren til pilates og med faren til capoeira, som er en brasiliansk sport. Jeg så den fineste botaniske have, og gik langs gågaden, som virkelig mindende mig om København. Hvad jeg ellers lavede, vil jeg vise igennem de billeder jeg poster nedenfor.

Sammen kørte vi ni timer til Foz do Iguaçu, som er et af verdens syv vidundere. Simpelthen så smukt. Vi boede ude i skoven i et mere simpelt hus, uden net osv. Det var en stor oplevelse, og hvor var det skønt, at vi boede som vi gjorde, i stedet for at have booket et hotel i byen. Vi boede der i omkring fire dage, og tog hver dag ud for at opleve noget. Det hele var meget naturpræget, og roligt. Vi så utroligt mange fugle med de stærkeste, smukkeste farver. Vandfaldende så vi selvfølgelig også, og nøjjjjjj så magisk et sted det er. Det er virkelig vildt. Det er så stort og kraftigt.Vi var et smut forbi Paraguay og Argentina. I Argentina fandt jeg Haribo(!!!!!) Det er jo de små ting der gør det, ikke?;))

Hav det godt.

Knus fra Kluks

IMG_1077
Vild med bygningerne

IMG_0582

IMG_1048
Et universitet har dette tilknyttet som have, I wouldn’t mind

IMG_0866

 

IMG_1064

IMG_0786

IMG_0814

IMG_0377
Skønnnn familie.  Amoooo

IMG_0705

IMG_0748

IMG_0691

IMG_0813

IMG_1173

IMG_0739

IMG_0688

IMG_0656

IMG_0650

IMG_0629

IMG_0894

IMG_0456

IMG_0658

IMG_0358

IMG_0434
Ser frem til en dag at vende tilbage til dette vidunder med min familie.
IMG_0524
Her står jeg lige akkurat imellem Argentina og Brasilien.

IMG_0657

IMG_0685

IMG_0647

IMG_0557

IMG_1092

IMG_0520
Argentinaaa

IMG_0819

IMG_0528

IMG_0465

IMG_0847
Jeg deltog i et Rotarymøde i Curitiba, hvilket var en rigtig god oplevelse. De var alle så flinke.
IMG_0851
Her har jeg lige modtaget klubbens flag.

IMG_0330

IMG_0508
Foz do Iguacu
IMG_0503
Paraguay
IMG_0537
Itaipu – kææææææmpe sted, der omdanner vand til energi. Mener det er et af de største in the whole world.
IMG_0450
FOZ DO IGUACU – Så fantastisk

IMG_0459

IMG_0349

IMG_0406IMG_0321

IMG_0318

NORDØST

Hejsa!!

Jeg havde jo egentlig tænkt mig at fortælle jer lidt mere specifikt, om hver by jeg besøgte i løbet af min rejse til Nordøstbrasilien, men med under 100 dage tilbage i Brasilien (!!!!!!!) bliver det simpelthen ikke modellen, for jeg har heldigvis alt for meget fedt at lave her! Men fortælle lidt om rejsen, og poste billeder, det vil jeg altså rigtig gerne.

Jamen, det var jo bare den fedeste, smukkeste, vildeste måned i hele mit syttenårige lange liv. En måned fyldt med grin, smil, kultur, strand, sol, venskaber, spændende mad, storby, jungle og jeg kunne blive ved. Det var de hyggeligste, laaaaange busture i selskab med hele verden. Det er nemlig noget der er helt unikt – at rejse med andre unge mennesker fra alle verdenshjørner.Vi har set de smukkeste strande, badet i det varme, blå hav. Besøgt Rio de Janeiro, og set meget af, hvad den utrolige by har at byde på. Vi var på et utal af markeder, og udforskede de små gader med søde, små butikker. Her var danskerne bare klar. Vibeke forfaeeen, husker tydeligt da vi var så tæt på at misse bussen, bare fordi vi ikke kunne se os selv forlade Zara uden at gøre vores køb, haha.

Ikke alt tiden blev brugt på shopping og badning, men vi vandrede også i store bakkeområder, oplevede kulturen, og så hvad der var at se i de forskellige byer. Vi smagte den bahianske mad og eksperimenterede alle de specielle frugter, som kun findes i Nordøstbrasilien. Vi besøgte Pipa, som er verdens mest charmerende by, hvis du spørger mig. I Jericoacoara lavede vi yoga på stranden, kørte i beach-buggy, drak vildt lækker juice, spiste fisk ved havet, havde kursus i ”Capoeira”, som er en gammel brasiliansk kamsport. Vi dansede også ”Forro”, som er en festlig pardans, og i Rio lærte jeg at danse SAMBA. Over 200 udvekslingsstudenter var samlet en aften, hvor vi lavede vores eget karnevalsoptog med udklædning og store smil. I Salvador sejlede vi til en vildt smuk ø, som mindende mig om de små strande i Thailand. Det var en rigtig stor oplevelse, og noget af det allersmukkeste jeg nogensinde har set.

Jeg var så heldig at fejre min fødselsdag i Itacare, som er den fineste lille by med utrolige strande – et vaskeægte bounty-paradis. Jeg spiste både acai, dansk slik, badede og nød solen, ja, jeg vågnende oven i købet op til dansk fødselsdagssang, som den kære Vibeke Vibholm Just havde arrangeret. En fødselsdag nydt på stranden i selskab med hele verden, det er en fed og mindeværdig oplevelse at have med i bagagen, synes jeg.

Hør, hvis jeg skulle fortsætte med at fortælle om denne eventyrlige rejse, så kunne jeg sagtens det, men videre skal jeg.
Nyd billederne, NYD livet

IMG_5612

IMG_5709

IMG_5746

IMG_5737

IMG_5533

IMG_5712

IMG_5285

IMG_5655

IMG_5502

IMG_5485

IMG_5589

IMG_5672

IMG_5656

IMG_6797
Rio stemning – how lucky we are

IMG_5369

IMG_5451

IMG_6724
Den kære Kristus. One of the seven wonders
IMG_6856
Copa Cabana

IMG_5492

IMG_5373

IMG_5543

IMG_5504

IMG_5370

IMG_5383

IMG_5497

IMG_5677

IMG_5720

IMG_5714

IMG_5499

IMG_5308

IMG_5484

IMG_5658

IMG_5723
Franceeee

IMG_5487

IMG_5623

IMG_5448

IMG_5388

IMG_5621

IMG_6744

IMG_6802

IMG_5285

IMG_5538

IMG_5461

IMG_5394

IMG_5551

IMG_5569

IMG_5550

IMG_5489

IMG_5328

IMG_5595

IMG_5741

IMG_5711

IMG_5633

IMG_5691

IMG_5616

IMG_5617

IMG_5719

IMG_5615

IMG_5281

IMG_5735

IMG_5619

 

 

 

 

 

 

 

Brasília

Brasiliens hovedstad, Brasilia, var første stop på vores månedslange rejse. Jeg så meget frem til at opleve byen, for jeg havde ikke de klareste forventninger om, hvad byen rent faktisk bød på. Brasilia er en planlagt by, og arkitekten bag de fleste offentlige bygninger er Oscar Niemeyer. Jeg mener, at byen officielt kun har eksisteret i omkring 50 år, hvilket er ret interessant, synes jeg. Brasilien byder på utroligt mange store, spændende og charmende byer, som er bedre eksempler på den brasilianske hovedstad, hvis du spørger mig – men Brasilia er stadig et besøg værd, helt sikkert.

Byen føltes vildt stor, men virkede tom for mennesker. Måske fordi vi besøgte byen i brasilianernes sommerferie, for de søger normalt til kysten i den periode. Arkitekturen var egentlig ret fed, og der var ret meget anderledes “art”. Meget lignende på moderne kunst, hvilket måske ikke er så brasiliansk, men det er selvfølgelig også en ny konstrueret by. Jeg tænker, at hvis vi havde haft lidt mere tid til at gå i de små gader, og set noget af den knap så turistede del, så ville vi måske have få et andet helhedsindtryk af byen. Det var alligevel en rigtig stor oplevelse at være der, og helt vildt specielt at opleve en by så ny.

PICTURES:

IMG_5362

IMG_5344

IMG_5308
Danmark + Belgien

IMG_5363

IMG_5329

IMG_5353

IMG_5306
Skønt at rejse med dig – muito saudade

IMG_5352

 

IMG_5321

IMG_5365

IMG_5288
Vildt kreativ og fed kirke
IMG_5289
Enter a caption
IMG_5312
Skønneste og gladeste
IMG_5367
“Eu amo Brasilia”
IMG_5340
Her var vi på vej ind i “Templo da Paz”, som er en moderne kirke, for alle de som har lyst til fred og positiv energi. Altså om du er kristen, katolik, baptist eller andet, så har ikke noget at sige – du er velkommen uanset.
IMG_5342
Hovedformålet for dit besøg i denne kirke er, at du går rundt i sådan en snegleform, kind of, og ender tilsidst med positiv, ny energi. Jeg ved ikke, om jeg tror 100% på det, men der kan sagtens være noget om det, hehe. Jeg gik ind i kirken med frisk energi, og gik derfra ligesådan.

IMG_5310

IMG_5286
Er FOR VILD med at REJSE
IMG_5305
Alle verdenshjørner

 

 

VI SES ALLE KÆRE – kram fra BRASIL

 

 

 

 

 

 

A bit about Northeast

Hej igen!

 

Som førnævnt rejste jeg i en måned rundt i den nordøstlige del af Brasilien, sammen med 45 andre udvekslingsstudenter fra hele verden. Vi besøgte et utal af mange spændende, smukke og idylliske steder. Jeg havde slet ikke turde håbe på inden, at rejsen ville blive så stor og god en oplevelse, som den blev. Det har uden tvivl været den bedste og mest oplevelsesrige måned i hele mit lange syttenårige liv.

Brasilien har grusomme sider, og landet er sørgeligt på nogle punkter – that’s true – men jeg har alligevel aldrig oplevet så fedt et land før. Landet er enormt, og byder på så meget fantastisk natur, så mange interessante traditioner og menneskene er på generelvis vildt livsglade og smilende. Brasilien rimer tit på surferliv, sol og strand, men landet er lige så meget storby og business. I løbet af min rejse i januar, oplevede jeg en god blanding af både storby og strand. Hvis jeg slet ikke rejste rundt her, så ville jeg ikke have en chance, for at sætte mig ind i, hvor mange forskelligheder landet består af. Efter at have oplevet meget af Brasilien, føler jeg, at mit helhedsindtryk af landet er blevet meget mere realistisk.

Vi kørte i bus all the long way, og det var bare så hyggeligt. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg ville komme til at synes så godt om det, for jeg er jo normalt ikke en haj til at undgå køresyge, men jeg tog piller imod det, så det hele gik så fint.

Den 5. januar kørte bussen fra Belo Horizonte, og videre mod hovedstaden Brasilia. Efterfølgende besøgte vi Lencóis , Maceió, Pipa, Jericoacoara, Fortaleza, Recife, Salvador, Itacaré, Arrial d’Ajuda og RIO DE JANEIRO. Så mange af stederne, var mere drøm end virkelighed… Det bliver så vildt at rejse tilbage til Brasilien med familien engang.

Som der står i  Turen går til Brasilien, så er Brasilien bestående af kilometerlange sandstrande, minimale bikinier og solbrune strandløver. Sambadronninger i optog og capoeira-dansere i rundkreds. En iskold kokosnød og lyden af Havaiana-sandaler, der klipklapper ned ad Copacabana – Brasilien er et sprudlende totalteater med sand mellem tæerne.

Jeg har utroligt mange skønne billeder, der beskriver stederne og stemningen en smule, og dem vil jeg helt vildt gerne dele med jer, samt fortælle om de forskellige byer. Jeg besøgte omkring 10 forskellige byer, og jeg ved ikke helt endnu, om jeg synes det er mere overskueligt at skrive et stort indlæg om hele rejsen, eller om det er en bedre model at separere byerne lidt. I hvert fald vil jeg fortælle mere detaljeret om mine oplevelser på en eller anden måde.

Vi ses!

-Kram fra Brazil

JUL OG NYTÅR

Heyyyy amigos!!

 Jeg tænker, at jeg vil forsøge at skrive om, hvordan jeg fejrede julen og nytåret i Brasilien. Der er ingen tvivl om, at december måned med temperaturer noget højere, end jeg har været vant til, var anderledes. Disse dage bød helt sikkert på nye og spændende oplevelser. Belo Horizonte var egentlig pyntet fint op med lys rundt omkring i parkerne, og ligeledes på nogle af bygningerne. Hos nogle var der pyntet op indendørs… det hele var bare anderledes alligevel, men sjovt at opleve forskellene. Det ville også have været kedeligt, hvis den brasilianske jul lignede på den danske. Jeg er her jo for at opleve BRASILIEN og landets kulturer.

Den 24., vågnede jeg op til solskin, og den vilde udsigt jeg har udover byen. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde vil blive træt af det syn. Jeg morgenhyggede med lakrids-the og frugt iført min kimono, og havde min mors farmor-strømper på. Det var en varm fornøjelse, skulle jeg hilse at sige. Jeg mindes, at jeg spekulerede over, hvor vidt savn ville komme til at fylde i mit udvekslingssår. Jeg ”frygtede”, om jeg så må sige, juletiden mere end noget andet tidspunkt. Det hele gik bare så fint, og det er jeg egentlig lettet og glad for. Om formiddagen havde jeg tid i salonen, hvor jeg fik lavet de rødeste julenegle – lidt måtte jeg jo gøre, for at opnå bare en smule julestemning. Jeg tullede lidt rundt i køkkenet, hvor mine værtsforældre præparerede den brasilianske ”julemad” til aftenens middag. Jeg samlede lidt inspiration, for det var spændende og utraditionelt mad, der var på menuen. Hvert år inden jul, er min værtsmor på et madlavningskursus… ret fancy alligevel.

Hvad spiser man juleaften i et eksotisk land som BRASIL? Tjoe, ikke noget specifikt tror jeg… Her har julen altså bare ikke samme betydning, som for de fleste i Danmark. Jeg vil btw. vedhæfte billeder af maden.
I løbet af eftermiddagen kørte jeg med min værtsmoster og værtsfar til den hyggeligste brødforretning. Det siges, at stedet har det bedste brød i hele byen, hvilket sagtens kan passe, for lækkert smagte det, og dyrt var det også. Det er faktisk sjældent, at jeg kan finde ”kvalitetsbrød”, som det jeg husker fra Danmark.

Aftenen tilbragte jeg i selskab med min store brasilianske familie i vores lejlighed. Vi fik tapas i begyndelsen, og senere spiste vi middag. Vildt HYGGELIGT. En normal tradition i Brasilien er, at man har trukket et navn forinden, og det er så ens ”hemmelige ven” , som man giver en gave til om aftenen. Ret sødt. Det er egentlig en god ide, synes jeg – julegaveræset bliver jo også automatisk dæmpet lidt. Børnene får normalt gaver fra venner og familie, men alligevel ikke i samme omfang som gennemsnittet i Danmark.
I løbet af december foregik der egentlig ikke noget ekstraordinært som juletraditioner med bagning osv. Mit hjem blev pyntet lidt op, og vi satte et (plastik)juletræ op. Når jeg fortæller, at vores juletræ tilbage i Danmark normalt er fire meter højt OG er naturligt, så kigger de altså med store øjne. Det er ikke normalt her, haha.

Min biologiske, varmhjertede familie, ville sende mig julegaver og hygge til december måned, men samarbejde, det vil postvæsnet altså ikke, så jeg fik virtuelle hilsener og gaver i år, og det var altså en sjov og anderledes oplevelse.

Det var for resten så dejligt med alle de hilsener, som jeg fik fra familie og venner. Det varmer altså, når man er så langt væk fra traditioner, og dem man holder allermest af. Det er rart at vide, at der bliver tænkt på en, det er det virkelig. 1. Juledag, tidlig morgen, tog jeg ud for at vandre med en familie, som havde besøg af en australsk ung pige. Vi gik i bjergene, og endte ved den fineste udsigt over byen. Senere pakkede jeg til dagen efter, hvor jeg rejste med familien til Cabo Frio. Ni timer i bil. Det er en by i staten Rio de Janeiro, med et vildt lækkert blåt hav. Solen var stærkere end stærk, og det var ikke for sjov, at selv de mørkeste sambadronninger holdt sig i skyggen mellen 12-15.Jeg forestiller mig, at Cabo Frio er Brasiliens svar på Ibiza. Jeg vil ikke holde skjul på, at jeg finder små, charmerende steder mest interessante, men det var alligevel sjovt at opleve en ferieby, så anderledes fra hvad jeg normalt besøger. Som jeg var inde på før, så er vandet simpelthen så lækkert blåt, og det var så fedt at løbe i vandkanten tidlig morgen eller aften. Dagene stod på sol og strand, skaldyr og nydelse. Ja, vel egentlig også fest og farver, larm og en kæmpe mængde af mennesker.  Jeg fejrede også nytåret på stranden. Det var virkelig flot med fyrværkeriet, som spejlede sig i vandet. 

En af de første dage, fik min værtssøster og jeg øje på en anden udvekslingsstudent på stranden. Det var simpelthen så tilfældigt. Han bor også i Belo Horizonte, og rejser via Rotary ligesom jeg. Stranden er i forvejen fyldt med så mange mennesker, men alligevel sad vi max 20 meter fra hinanden på stranden. Det viste sig, at vi få dage efter skulle på samme tur til den nordøstlige del af Brasilien… Verden føles lille nogle gange.

Cabo Frio har en laaang gågade, kun bestående af butikker med bikinier og sportstøj. Mega cute. En aften på gaden, stødte jeg ind i nogle af vennerne til mine værtsbrødre fra første familie – Cabo Frio er altså stort, og er det andet mest besøgte sted i den periode pga. nytåret. Rio de Janeiro er den mest besøgte by.

Det var en fin uge, og jeg nød sol, varme, strand og selvfølgelig ACAI.

Nu vil jeg fyre nogle billeder. Enjoy my friends

IMG_5075
Tapas – Jul 2015

IMG_5097

IMG_5103
Jul 2015
IMG_5128
Udsigt over Belo Horizonte

IMG_5152
Udsigt over Belo Horizonte

IMG_5117

IMG_5211
Cabo Frio
12735618_1026864387384618_1751275704_n
Cabo Frio
IMG_5184
Cabo Frio
IMG_5188
I Brasilien spises der vildt mange majs – brød, kager og is med majs er for eksempel helt normalt. Til venstre på billedet sælger manden kogte majskolber.
IMG_5170
Tidlig morgen eller aften løb jeg langs stranden – det var så fedt

IMG_5205

IMG_5249
På billedet sælges der Acai, som har en konsistens lignende sorbetis. “Isen” er vildt proteinindholdig og er sund, men den indeholder også en del kalorier.
12735845_1026864357384621_277424753_n
COCO

IMG_5213

12746283_1026864404051283_676295755_n

IMG_5182

1938059_1026864344051289_511819673_n
Stranden var ekstra fin tidligt om morgenen

IMG_5163

12650402_1026864377384619_1284712813_n

IMG_5235
MEGGGGA CROWDED

IMG_5161

12735682_1026864397384617_1465301671_n

-Saudades de vocês, uden tvivl ❤

 

SIX MONTHS

Kære alle i kære Danmark

En hurtig (kedelig) hilsen herfra.

– Jeg håber, at I har det godt!

I går hjemvendte jeg fra den mest fantastiske rejse i den nordøstlige del af Brasilien. Jeg rejste en måned med udvekslingsstudenter fra hele den store verden. Man lærer så meget om de forskellige kulturer, og det er jo for fedt. Udveksling gavner mere end meget – mere end jeg selv forstår på nuværende tidspunkt. Jeg har umiddelbart ikke tænkt mig at gå i dybden med rejsen i dette indlæg, men ville egentlig bare give lidt lyd fra mig. Jeg fløj i morges til Curitiba, for at besøge familien til den udvekslingsstudent, som boede hos min familie fra august til december. De er bare så godhjertede og jeg føler mig rigtig velkommen her. Det er så rart. Det blev lige pludselig ret presset, da jeg midt på nordøstturen blev inviteret til Curitiba, for jeg behøver nemlig en del autoriseringer, for at en rejse som denne kan lade sig gøre. Når først man rejser alene, ønsker Rotary selvfølgelig alle detaljerne osv. Det forstår jeg også godt. Alt lykkedes og jeg er taknemmelig, glad og VILD med at rejse. Btw., SEKS MÅNEDER I DAGGGGGG. Hvor er det altså sindssygt. Jeg nyder, nyder, nyder mit brasilianske liv, for lige pludselig, så slutter mit kapitel om udveksling, og indholdet til de efterfølgende kapitler kommer uden nogen som helst tvivl, til at være noget helt andet. Det bliver også spændende, det er helt sikkert. Jeg er bare så glad for at rejse på denne her måde, og jeg har lidt svært ved at forestille mig, at jeg en dag vender tilbage til det strukturerede Danmark. Det bliver 100 procent for fedt den første måned tilbage i Danmark, men efterfølgende får jeg nok lidt saudade til rejselivet, tænker jeg.

I morgen rejser jeg videre med familien til Foz do Iguacu, som er et af verdens vidundere. Det er jeg så glad for, at jeg har mulighed for at opleve. Det bliver en utrolig oplevelse, tænker jeg. Forresten er det også de kommende dage, hvor der er karneval. Det bliver sjovt at se, hvad det kommer til at byde på. Jeg skal fejre det i byen Foz do Iguacu.

Jeg glæder mig meget til at fortælle jer om min rejse, og vise jer nogle billeder fra de fine steder vi besøgte.

Alt er vildt, alt er godt.

Vi ses!

Novembro de novo

Næsten halvejs i december måned, og jeg har nu været i Brasilien i over fire måneder. Det er så uuuutroligt uforståeligt, og når jeg tænker over det, så forstår jeg det ærligt talt ikke rigtigt. Hver dag er bare så ny og uforudsigelig, og det er altså fedt. Det er virkelig noget jeg kommer til at savne. Jeg har mindre end syv måneder tilbage, og selvom jeg elsker min familie højere end højt, og at jeg mindes the-hygge og aalborgture med mine allerbedste friends, så kan jeg alligevel ikke forestille mig, at jeg en dag står i Confins Airport, og skal sige farvel til exchange livet, og vende tilbage til en hverdag, hvor sproget, maden og basale ting igen er som de plejer. Ikke fordi, at jeg ikke ser frem til den danske hverdag igen, for det gør jeg – Danmark er for vildt, og jeg elsker mit fædreland.

I løbet af min tid her, har jeg blandt andet indset, hvor vigtigt det er at være tilstede, og leve i nuet. Selvfølgelig skal der være plads til at mindes tiderne i DK, men jeg synes, at det er en kæmpe styrke at have, hvis man formår at nyde sin tilværelse hvor end man befinder sig. Når man rejser ud i verden som jeg, og bliver præsenteret for en helt ny kultur, så føles det altså lidt som at blive født på ny. Siden jeg ankom, har jeg lært næsten alt fra begyndelsen, og det er helt specielt at starte fuldstændig from the bottom, synes jeg. Specielt i begyndelsen, men det sker stadig, at basale ting føles uoverskuelige eller svære – ting som i Danmark ville være peanuts. Men det er uden nogen tvivl, noget der gavner i sidste ende. Omkring en uge efter jeg hjemvendte fra turen til Pantanal og Bonito skiftede jeg fra min første til min anden værtsfamilie. Mine første tre måneder hos min første familie, har været vildt gode, og det har været så skønt at bo hos dem. Det er virkelig en varmhjertet familie, som jeg holder rigtig meget af. Jeg er taknemmelig, for alt det de har hjulpet mig med, og tanken om, at familier åbner op for sit hjem, for en fremmed person, er så fantastisk. Igen er jeg havnet hos en dejlig familie, og nu har jeg en ny og anderledes hverdag. Selvom jeg havde svært ved tanken, om at skifte familie, så er jeg så glad for det koncept. Jeg får virkelig oplevet forskellige interne familiekulture, og det giver oplevelser så forskellige. Nu bor jeg i et nyt område i Belo Horizonte, og har nu en værtsbror og søster. Min søster og jeg er nogenlunde jævnaldrende, og det har åbnet vildt mange nye muligheder for mig. Hun er så sød, og virkelig god til at tage mig med, hvor end hun skal hen. Nu har jeg sommerferie, og jeg går ud fra at jeg først skal i skole igen engang midt februar. Efter jul rejser jeg med min familie til Cabo Frio, hvor vi skal være i en uges tid. Der skal vi også fejre nytår, hvilket bliver vildt interessant at opleve ved stranden! Et par dage efter hjemkomst, skal jeg rejse i den nordøstlige del af Brasilien med andre udvekslingsstudenter. Det er en længere tur på 31 dage, som jeg ser frem til. På denne tur skal jeg også fejre min fødselsdag!! Det bliver forresten også første gang, jeg har fødselsdag i sommerferien;))

 

Jeg håber, at I nyder december måned! I Belo Horizonte pynter de godt nok op med lys nogle steder, men julestemning er der nu ikke meget af. Det er sjovt at få lov til at opleve noget så anderledes, end det jeg er vant til. Jeg har bildt mig selv ind, at der i år er november måned gange to, og minus december. Hav det godt og glædelig jul!!! Vi ses i det kommende år;D

 

Knuzzzz herfra